Herunder kan du læse om:

- Krisehjælp og krisebehandling

- Hvad du eller dine nærmeste selv kan gøre

- Hvordan det opleves at være kriseramt

- Om den Akutte krise

- Om krops-,søvn- og koncentrationsproblemer

- Om angst relateret til kriser

- Nye metoder indenfor krise og traumebehandlling

- Hvem der yder hjælpen

- Sygesikringsmuligheder

- At Børn kan rammes, og hvordan?

- behandlingsmuligheder overfor børn

Alle mennesker kan komme ud for hændelser, som på kortere eller længere sigt, kan slå os omkuld.

Der findes mange mere eller mindre præcise definitioner på krise. I praksis er det nok ikke så afgørende om du f.eks opfylder én eller anden definition, men om du føler dig i krise?

Er du ydermere i tvivl om hvad der er den rigtige løsning på dit problem, kan det være en god ide at tage en snak med en psykolog.

Men føler du dig i krise, så er der godt til at vide lidt om, hvad man kan have brug for i en sådan situation.

Én af de ting vi ved, er at det kan være en god idé at tale med andre om, hvorledes du har det. Det kan være nærtstående venner eller familie. Det vigtigste er, at de har lyst til at lytte til dig, og at du har lyst til at fortælle dem det, det handler om?

Krisehjælp er et tilbud om at tale med en professionel psykolog om de vanskeligheder du/i oplever.

Tilbudet skal forebygge at krisen sætter sig i form af fysiske, psykiske eller familiære problemer.

At være kriseramt opleves ofte ved at man reagerer meget anderledes end man plejer. Hvis man er stærkt chokeret sætter det sig ofte enten som lamslåethed, eller som stærke følelser. Det er helt naturligt at reagere, også med uvante følelser, på chokerende begivenheder.

Mange mennesker oplever, at det hjælper at tale om det som er sket. Det er som om genkaldelsen, for hver gang man taler om begivenheden, bliver lidt mindre smertefyldt.

I DEN AKUTTE KRISE sker det ofte at man får en række forskellige symptomer på, at man er i krise: Det kan være oplevelsen af at alt foregår i "slowmotion", som på film, hvor alting forekommer uvirkeligt. De mest markante situationer, er ikke til at "få ud af hovedet", det kan føles som om billeder "fryser fast i hovedet".

KROPSLIGE SYMPTOMER kan være svimmelhed, hovedpine, hjertenaken, kvalme og kulderystelser.

SØVNPROBLEMER er meget almindelige i den første periode efter begivenheden. Der kan f.eks være mareridt, med genoplevelse af den smertefulde begivenhed. Tal evt. med din læge, om du skal have noget beroligende at falde i søvn på.

KONCENTRATIONSPROBLEMER er et af de mest almindelige symptomer på at man er i en krisetilstand. Begivenhederne fylder så meget i én, at man ikke kan koncentrere sig om andet. Man kan have svært ved at overskue praktiske gøremål, og først og fremmest har man brug for for støtte fra sine nærmeste omgivelser:

-Dvs en oplevlese af at blive forstået og imødekommet på det man har brug for.

-At kunne tale med nogen om det man har har oplevet. Nogen der er villig til at lytte og som kan rumme det,man har oplevet.

Det kan være familiemedlemmer, lidelsesfæller, vnenner eller om nødvendigt en professsionel. Vigtigt er det, at vedkommende vil lytte og kan forstå og bære, at den kriseramte har det slemt.

ANGST kan være et fænomen direkte afledt af begivenheden eller igangsat heraf, hvor ængstelse for at der skal ske noget igen, for at være alene, eller for at miste er helt almindelig.

NORMALT vil disse reaktioner blive mindre i løbet af nogle dage, og omsorg og imødekommenhed fra omgivelserne kan gøre at krisesymptomerne forsvinder hurtigere. Hvis ikke symptomerne forsvinder efter en kortere periode, kan der være grund til at søge PROFESSIONEL HJÆLP. Dette gælder også hvis skyldfølelser, dårlig samvittighed og andre påtrængende følelser bliver svære at håndtere.

KRISE HJÆLP YDES AF PROFESSIONELLE PSYKOLOGER som er uddannet til at yde akut krisehjælp og forebyggende behandling.

Her i klinikken har jeg - Jørn Callesen en specialistuddannelse i "psykotraumatologi", som er det videnskabelige navn for den særlige kundskab omkring behandlingen af kriser og traumer.

Vores viden omkring behandling er bare indenfor de seneste 20 år steget væsentligt, især omkring den psykologiske behandling af psykiske traumer, har videnskaben gjort betydelige fremskridt.

I rubrikafsnittet "EMDR" ude i venstre margin, beskriver jeg disse nye og efter min opfattelse epokegørende fremskridt, der især er gjort i behandlingen af traumer inden for de senere år, vel og mærke på et videnskabeligt grundlag.

SYGESIKRINGEN giver mulikghed for at mennesker med psykologiske behandlingsbehov kan få det efter bestemte givne retningslinjer.TAL EVT, MED DIN LÆGE HEROM!

Også Børn Kan Rammes.

Børn føler SORG OG ANDRE FØLELSER mindst lige så stærkt, hvis ikke stærkere end voksne. Børn har ligesom voksne brug for at tale om begivenheden. Først og fremmest har de dog brug for, at føle sig trygge og beskyttede og for, sammen med nogen de kan tale med, at få oplevelsen bearbejdet.

OPLEVELSE AF DØD OG LEMLÆSTELSE kan være meget barsk for børn og kan føre til voldsomme reaktioner. Ved at tie og bortforklare, gør vi ofte vores en børn en "bjørnetjeneste". De bliver alene med deres angst og evt. mareridtsagtige forestillinger.

BØRN HAR BRUG FOR AT SÆTTE ORD PÅ FØLELSER, men er ikke lige så gode til det som voksne. Så følelserne kan ofte blive afreageret impulsivt og gennem spontane vredesuddbrud, stærk gråd eller lignende. Det er barnets forsøg på at komme af med den belastende begivenhed. Trods og protest skal forstås på samme måde, som barnets forsøg på at bearbejde begivenheden, og skal mødes med forståelse.

BØRNS FØRSTE MØDE MED DØDEN, som det livsvilkår, det er for os alle, kan være meget smertefuldt. Åbenhed, samtale og mulighed for f.eks at se den døde, kan være en adgangsvej for barnet til at forstå, hvad der er sket, og hvad det kan betyde for én selv. Børn, somer blevet ramt af en tragedie, har først og fremmest brug for at blive ordentligt informeret, forstået og trøstet.

PROFESSIONEL HJÆLP til at få en samtale i gang kan være nødvendigt ved længerevarende symptomer, spisevægring og lign. Udgangspunktet her er, at barnets voldsomme reaktioner fortsætter over længere tid.

MUSIKTERAPI OG TEGNETERAPI kan være end indgangsvinkel til børn, som alternativ til den verbale behandling. Se herom i margien under Musikterapi.